En blog om alverden Ejendom En boligstylist deler ud af sine erfaringer

En boligstylist deler ud af sine erfaringer


boligstylist

I dagens blog artikel har vi besøg af boligstylist Rikke Overgaard. Hun har drevet egen virksomhed i snart 4 år, og har indrettet både kontorer, showrooms og private hjem. Vi har inviteret hende til en lille snak om det arbejde hun laver, og så giver hun også sine tips med på vejen, hvis du selv vil i gang med at dekorere eller omrokere derhjemme.

Hvad laver en boligstylist egentlig?

En boligstylist indretter rum. Sådan helt basalt sagt. Jeg er den der kommer ud til folk og ser mulighederne i det rum de står i. Nogle vil have mig ud til deres virksomhed og hjælpe med at gøre deres showroom lækkert. Andre ønsker mere indbydende kontorer der inspirerer til produktivitet. I rigtig mange tilfælde kommer jeg også ud til private hjem og styler rum, hvis de f.eks. lige er flyttet ind eller er ved at renovere.

Som boligstylist bliver jeg faktisk primært hyret til at indrette rum i hjem der skal sælges. Ofte er det store villaer og dyre lejligheder, som enten har ligget på markedet længe eller som blot trænger til at se lidt lækre ud på salgs billederne. Det kan være et dødsbo, hvor ældre mennesker har boet, som skal shines op og gøre mere nutidigt og minimalistisk i indretningen.

Tre tips fra boligstylisten

Jeg deler gerne ud af mine tips og erfaringer gennem årene, hvis nogen derhjemme selv har mod på at indrette på ny. Det kan være ret forfriskende med lidt forandringer derhjemme eller på arbejds pladsen, og det behøver virkelig ikke være det helt store der skal til. Du kan sagtens skabe stor forandring med få, nemme tiltag.

  1. Brug spejle til at få rummene til at syne større. Dette er nok et af mine ældste tricks som boligstylist, og ikke noget nyt og banebrydende, men det virker! Sørg for at placere spejle i dit hjem hvis du vil have rummene til at virke større end de egentlig er. Spejle ’snyder’ dig til at tro at rummet er større, fordi du ser det gå igen. Dog reflekterer det også lys fra vinduerne, og er der noget der får et rum til at virke større, så er det lys.
  2. Køb planter. Lidt grønt i hjemmet giver et friskt pust og så skaber det hygge. Det er en super nem ting at tilføje, og hvis du ikke er den store plante-mor, så køb planter der kræver minimal pasning. Det kan f.eks. være en kaktus.
  3. Lys! Det har jeg lidt nævnt, men tænk over hvilke lamper du køber til dit hjem, og tilføj også gerne stearinlys. De giver altså umådelig meget hygge til et rum – mere end du lige regner med.