Mor og karrierekvinden Eva Persson lader sig ikke nøje
Hvorfor skal det være umuligt for en mor at være karrierekvinde – og omvendt? Det spørgsmål stiller Eva Persson på sin blog. Her deler hun ud af sine erfaringer om, hvordan man tackler en hverdag med både børn, arbejde og nogenlunde nattesøvn. Er du selv mor, eller interesserer du dig for et univers, hvor seje kvinder ikke lader sig nøje? Så skal du læse med på Eva Perssons blog af samme navn.
Karrierekvinden kæmper mødres kamp
Engang så det danske arbejdsmarked noget anderledes ud. Det var især i mangel på én ting: Nemlig kvinderne. Kvinderne blev hjemme og passede på børnene, mens mændene arbejde. Sådan er det heldigvis ikke mere, men er vi sluppet helt af med de gamle fordomme? Ikke hvis man spørger Eva Persson.
Har du hørt om Eva Persson før?
Eva Persson blev mødt af stor kritik, da hun i 2016 fortalte om sin egen (relativt korte) barsel. Det fik hende dog kun til at kæmpe endnu hårdere for at få sit budskab frem.
På sin blog ønsker Eva Persson nemlig at gøre op med forestillingerne om, at mødre ikke kan være karrierekvinder. Hun vil gerne sætte fokus på frihed og ligestilling, hvor kvinder kan få lov til at balancere deres liv som mor og karrierekvinde. Det betyder ikke, at hun nedprioriterer moderrollen. Hun vil bare gerne give kvinder en frihed, hvor de kan få lov at være begge dele. Og hvorfor skulle de ikke kunne det? Det er trods alt 2018.
Åbenhed og ærlighed
Det er virkelig inspirerende at træde ind i Eva Perssons univers. Med et ben i hver lejr er hun et stærkt forbillede for andre kvinder, der kombinerer livet som mor og karrierekvinde. Gennem personlige fortællinger kommer læseren helt tæt på. Både når Persson fortæller om succesoplevelserne, men også når hverdagen er hård. For det er udfordrende, når man som selvstændig advokat også er mor til to børn. Det gør Eva Persson helt klart. Men det er ikke umuligt. Og det er netop kombinationen af den seje kampgejst og den omsorgsfulde side, der gør Eva Persson så inspirerende.
Vil du læse mere?
Vil du også gerne stå fast på din ret til selv at bestemme over dit liv? Så kan du læse meget mere om Eva Perssons på hendes blog, hvor hun deler ud af erfaring og gode råd.