En blog om alverden Helbred Øjenlågsoperation er for dig med tunge øjenlåg

Øjenlågsoperation er for dig med tunge øjenlåg


øjenlågsoperation

Er du utilfreds med dine tunge øjenlåg? Så kan du overveje at få lavet en øjenlågsoperation. Operationen kan laves, uanset om du ønsker den af kosmetiske eller sundhedsmæssige årsager. Er du i tvivl om, du skal få lavet operationen, og hvad den indebærer? Så læs med i dette blogindlæg.

Mange mennesker har tunge øjenlåg

For det første er det vigtigt at slå fast, at tunge øjenlåg er en ret almindelig ting. Det gælder særligt, når man kommer op i alderen, fordi huden bliver mindre fast. Det kan få øjenbrynene til at sidde lidt lavt. Men tunge øjenlåg kan også sagtens være medfødt. Vi er alle forskellige, og nogle mennesker har bare mere hud, muskler og fedt på det område, hvor øjenlågene bliver tynget ned.

Hos nogle kan det dog være ret irriterende. Det gælder særligt, hvis øjenlågene begynder at skygge for synsfeltet, men det kan også være generende af rent kosmetiske årsager. Hos kvinder kan det fx være svært at lægge øjenskygge, og generelt kan det give et lidt mere ”tungt” udseende.

En øjenlågsoperation er en mulighed

Hvis du føler dig meget selvbevidst om dine øjenlåg, skal du vide, at du har muligheden for at få lavet en øjenlågsoperation. Proceduren er relativt simpel og består i, at man går ind og fjerner noget af den overskydende hud og muskel ved øjenlåget. Ofte bliver operationen foretaget i lokalbedøvelse, men det er også muligt at få fuld bedøvelse, hvis du er meget nervøs.

Inden operationen skal du til en forundersøgelse, hvor du får en grundig introduktion til indgrebet. Der bliver taget billeder af dine øjne og sammen bliver I enige om, hvor meget der skal laves. Det afhænger nemlig også meget af den enkeltes ansigt, hvor meget der kan lade sig gøre. Det lyder måske banalt, men operationen forandrer dit ansigt. Det betyder, at du nok skal bruge lidt tid efterfølgende på at vænne dig til dit nye udseende, og det er bare en god idé at være forberedt på det.

Hvem betaler?

Hvis øjenlågsoperationen er en kosmetisk operation – altså hvis der ikke er nogen sundhedsmæssige grunde til at få lavet den – skal du selv betale. Det koster mellem 11-15.000 alt efter, om du ønsker lokal eller fuld bedøvelse. Hvis operationen derimod har til formål at forbedre din sundhedsmæssige tilstand – fx hvis den forbedrer dit syn – så kan du få den betalt af sygesikring.