En blog om alverden Individet Eva Persson: Om livet som mor, blogger og advokat

Eva Persson: Om livet som mor, blogger og advokat


Eva Persson

Eva Persson har mange bolde i luften. Som mor til to, fuldtidsadvokat og blogger er der nok at se til. Alligevel formår Eva Persson at få hverdagen til at hænge sammen. Det har dog ikke været let at få andre mennesker til at acceptere sit livsstilsvalg. Derfor ønsker og kæmper hun for mere åbenhed i samfundet og retten til at være den, man vil være.

Eva Persson: Fra advokat til landskendt barselsmor

Hvis navnet Eva Persson får en klokke til at ringe, så er det ikke så mærkeligt. Advokaten, der særligt brænder for ligestilling, blev nemlig landskendt i 2016, da hun som et led i ligestillingsdebatten, fortalte om sin meget korte barsel. Det vakte stor debat og tog en uventet drejning. Pludselig blev Eva Persson udsat for hadefulde kommentarer og anklager om at være en dårlig mor.

Men i stedet for at lade sig kue af andre menneskers fordomme, blev oplevelsen en lærestreg, der beviste for Eva, at der stadig er brug for mere åbenhed og tolerance i samfundet.

Hylder det frie valg

Som du selv kan læse på Eva Perssons blog, mener hun ikke at barselsloven skal være kortere, eller at andre kvinder nødvendigvis skal gøre, som hun gjorde. Hun ”hylder det frie valg”, som hun siger. Og opfordrer andre til at gøre det samme. Der er nemlig brug for solidaritet, hvis der skal skabes større ligestilling blandt mænd og kvinder på arbejdsmarkedet. Og det er netop en af de sager, der er meget vigtig for Eva Persson.

Men hvis det skal kunne lade sig gøre, er det vigtigt, at vi lytter til hinanden og respekterer hinandens valg. Man skal have ret til at holde lang barsel, men også til at holde kort barsel. Og vi skal som minimum kunne tale sammen om vores valg. En god tone og en åben debat er den eneste vej frem.

En inspiration for andre kvinder

Med sit gåpåmod er Eva Persson i den grad en forgænger for andre kvinder, der ønsker at forene familieliv og karriere. Det kan nemlig godt lade sig gøre, selvom der selvfølgelig er prioriteringer og fravalg. Så længe man har en god rutine og er bevidst om at prioritere sin hverdag, behøver man ikke lade sig nøje. Vi skriver i dag 2019. Ifølge Eva Persson er det i den grad tid til, at vi anerkender kvinder som både mødre, karrieremennesker og ligeværdige på arbejdsmarkedet.